Skip links

Har du idoler – privat eller professionelt?

Det med med idoler… 

Kan man have det, når det handler om cool business? Det korte svar er vel JA, for det handler vel ikke kun om cool business…gør det?

Jeg ved ikke om “man” kan, men jeg har nogle stykker, jeg har fulgt, når det kommer til min måde at drive forretning. Især når det kommer til værdier.. 

Hvorfor skriver jeg så pludselig om det?

Tirsdag aften fik jeg mulighed for at opleve en af dem. Og alle mine forventninger blev opfyldt, plus… Ja, jeg var helt høj, da jeg gik hjem… 

Jacob Risgaard er for mig, indbegrebet af, at man kan have alverdens udfordringer, livsvilkår og en dårlig start på livet, og alligevel formå at lave en sund forretning med værdier både i måden man leder på, men også de værdier man ligger ind i forvaltningen af sin succes og overskud. 

Han deler gladelig sin historie, og gør det med et glimt i øjet. Han har taget ejerskab. Han bruger de kort han blev tildelt, og vender modgang til en styrke. Ja, han kalder det faktisk selv for SUPERHELTE EVNER. Og jeg kunne faktisk ikke være mere enig.

Da jeg fik styr på min egen bagage, og fik tøjlet mit ADD, kunne jeg se muligheder, og så var øvelsen at sortere de bedste fra, og gå med dem. Nu kommer der noget helt personlig… Min allerstørste udfordring til mig selv, var da jeg skulle skrive min livshistorie, om de mange år jeg havde en Bipolar lidelse, der var i fuld firspring. Det var for fuld udblæsning. Alt foregik i sort/hvis. Ingen nuancer. Enten/eller. Når jeg fik et nej, enten af et menneske eller af universet, så tog jeg det som et 100% personligt nederlag. Jeg døde næsten indvendigt. Synes virkelig det var bunduretfærdigt, for det var jo lige det, der var planen…. Og valgte “man>” mine ideer fra, valgte man også mig fra. Så simpelt var det…(men det var jo en indbildning, hvor jeg konstant løj for mig selv, for at undgå at forholde mig…til hvorfor, og endnu mere vigtig, hvad der kunne ændres, for at ideen blev virkelighed)

Når jeg så lige havde sundet mig lidt, og givet alt og alle fingeren, sprang jeg videre til det næste, og lærte INTET af, hvorfor, det forrige ikke gik igennem. Indtil jeg ramte muren… Den, der virkelig fik sat mig på min flade, og fik mig til at indse, at der altså var noget galt med mit handlemønster. Min måde at tackle modgang på, og min tilgang til at lære af mine fejl.

Da jeg begyndte at arbejde med lige netop min tilgang til verden, og min måde at tackle ting på, ændrede alt sig. Pludselig begyndte jeg at lykkes med nogle ting, og jeg fandt ind til mine evner og talenter. I den proces, faldt jeg over en knægt fra Nordjylland, der havde skabt en webbutik, der havde gået forrest på så mange parametre, og havde skabt succes på at tænke allerede eksisterende produkter, anderledes ind i måden at sælge dem på. Uden filter, simpelt, og uden store armbevægelser. Coolshop.dk 

Lang historie kort – herefter opstod Coolrunner ud fra et behov for at undgå Danmarks største postvirksomhed, og CoolUnite ud af et ønske om at bringe hjerte med ind i omsætningstal og overskud.

Får du chance for at opleve et foredrag med Jacob, så grib den. Jeg LOVER dig, du ikke vil fortryde det!

Andre idoler, med andre overskrifter.

En anden jeg også har brugt som et fyrtårn, er Mandela. Evnen til at tilgive .. se et større billede en ens eget, og tilgang til livet generelt.  

Stay positive… Hans historie omhandler som du sikkert allerede ved, en kamp om basale rettigheder som menneske, der rækker langt over min forstand, men som stadig er højaktuel. Hans kamp var på alle plan, en kamp for mennesket generelt. Og den MÅDE han kæmpede på, er præcis det, der i mine øjne gør ham til et forbillede, et idol, en rollemodel i, hvad magt BØR være, og hvordan den BØR gives. Men det gemmer vi bare til en anden dag.

Nu behøver idoler jo ikke kun være kendte mennesker. Det kan faktisk også bare være nogen, du kender..

Og på det plan, har jeg et par stykker, jeg kender, som jeg har den dybeste respekt for.

Når alt kommer til alt….

Når jeg kigger lidt i helikopter perspektiv på, hvad der for mig, definerer et idol eller en rollemodel, så handler det overordnet om, hvordan de bevæger sig rundt blandt andre mennesker, og hvordan de behandler andre, især de svageste i samfundet. Det er en af mine parametre. Du har sikkert nogle andre. Men kender du dem, så ved du også hvad der motiverer dig. for der er en rød tråd…

Hvem er dine forbilleder og rollemodeller?

 

Måske du kunne finde dette interessant?

Return to top of page