Min historie, og mit valg af uddannelse.

Jeg vil gerne dele mit eventyr med alle, og ikke mindst sætte fokus på muligheden for en alternativ uddannelsesmulighed, som desværre er i risiko for at blive sløjfet på finansloven, år efter år. Georg Stage har med nød og næppe fået muligheden for to togter i år 2021, men de kæmper hvert år. Her er min historie, og når du er færdig med at læse, håber jeg, du forstår hvorfor det for nogle er en unik mulighed. Især for os, der ikke er helt afklaret med uddannelsesvalget efter 9. eller 10 klasse. Og os, der måske falder ned mellem to stole, i det kassesystem, vores mest gængse uddannelser er tilrettelagt efter. Denne artikel har jeg skrevet til Træskibs Bladet, og der er nogle faglige vendinger i. Jeg håber ikke, det tager helhedsbillet fra dig som læser. God læselyst.

Opstart og påmønstring

Alle elever skulle møde op på Holmen den 3. marts 2020. Jeg var taget til København dagen før for at nyde selskabet med min familie, inden de skulle undvære mig i det halve år, jeg skulle være elev på skoleskibet Georg Stage. Jeg skulle påmønstre kl. 13.00, hvor jeg så 62 andre forventningsfulde unge mennesker, der også stod og sagde farvel til deres familier, og var mere end klar på togtet!

Mønstring

Da besætningen gav besked om, at vi kunne komme om bord, blev de sidste krammere givet, og så bevægede vi os ellers alle sammen om bord på skibet. Vi skulle fortælle vores tildelte skibsnummer til Overstyrmand Helle Barner, som fortalte hvilken kvartermester vi skulle gå hen til for at få anvist vores plads på hoveddækket. Jeg var nummer 50 og var derfor i 3. skifte, som boede på agterbanjen. Vi stod alle sammen smukt på linje, og vores familier lyttede med fra kajen, da kaptajnen gav os velkomsttalen. Efter talen tog vores familier hjem, og vi blev sendt ned på banjerne for at finde vores skab og få vores ting lagt på plads. Så blev der ellers delt arbejdsopgaver ud, og vi havde nu taget hul på togtet med Georg Stage.

Opstart og så hjemmeundervisning

Vi skulle have arbejdet på skibet og på Holmen i en måned, før vi skulle have afsejlet den 4. april. Forinden skulle vi have rigget skibet op og taget nogle af de kurser man skal have, for at kunne blive ubefaren skibsassistent. Vi nåede dog kun at få 9 dage til at lære hinanden at kende i, før vi blev sendt hjem igen. Corona-virussen havde ramt Danmark!

Det var virkelig en udfordring at modtage online undervisning, da Georg Stage-uddannelsen er en meget aktiv og praktisk anlagt uddannelse. Det handler om at lære ved at gøre det. Besætningen gav os videoer om, hvordan man bankede rust og malede, inklusive hvilke værnemidler man skulle bruge. De sendte os materialer med alle de teoretiske ting, vi skulle lære, samt en videooversigt med knob og stik, som vi kunne øve os på. Tiden gik med online undervisning, og Danmark begyndte lige så stille at åbne op igen.

Sikkerhedskurser

Den 21. juli mønstrede vi på Holmen igen. Georg var nu rigget helt op og klar til at sejle. Vi havde bare lige 3 dage, hvor vi skulle lære at svømme i kæde og vende en redningsflåde. Hvis der skulle ske noget til søs, er det sikkerhedskrav, der skulle gennemføres, før vi skulle ud at sejle. Da de tre dage var gået, og vi alle havde godt styr på de nødvendige sikkerhedsmanøvrer, forlod vi endelig fastlandet, og begav os ud på vores livs eventyr.

Sejladstræning

Vi vidste, at vi skulle sejle til Isefjorden for at oplæres i, hvordan man sejler en tremastet fuldrigger med råsejl. Der blev øvet mange stagvendinger. Vi trænede i 4 dage, hvor vi også lærte, hvordan man ror i takt i de to joller, som hænger over rælingen på hver side af Georg. Da vi havde været i Isefjorden, skulle vi jo videre, men hvorhen? Hele verden var jo nedlukket p.gr.a. Corona; undtagen Færøerne.

Det var derfor rimelig impulsivt at sejle til Færøerne, for hvis vi skulle i land nogle steder under nedlukningen, så var det dér! Sejladsen tog 10 dage, og det var det hele værd. Da vi kom derop, sejlede vi fra ø til ø og roede i land, hvor vi vandrede rundt og nød landskabet. Sikke et smukt sted.

Solnedgang ombord på skibet

Solnedgang ombord på skibet

Dagsrytmen om bord

En normal dag for 3.skifte var meget rutineagtig. Dagen med vagt fra kl. 8.00 – 12.00, ville indledes med at blive purret (vækket) kl. 7.00 for så at spise og gøre sig klar til at tage på vagt kl. 8.00. Så ville vi være på dæk derfra, måske lave en stagvending og så mønstre de andre, så de kunne komme til undervisning og få frokost senere på dagen. Når klokken nåede 12 ville det næste skifte tage over, og vi ville gå ned og spise frokost. Derefter ville vi have undervisning fra kl. 13.00 til 16.45 med et par pauser ind imellem. Så ville der være aftensskafning (aftensmad), og senere fritid indtil kl 20.00, hvor vi skulle på vagt igen.
Hvis der ikke var noget at lave i riggen, fordi skibet var på rette kurs, var vores kvartermester og styrmand rimelig gode til at finde på ting, som vi kunne lave. Vi kunne øve tov-ender – knob og stik, men med et tvist, nemlig gøre det til en konkurrence. Det var altid sjovt, det de fandt på, og vi hyggede os alle sammen med det.
Nogle gange ville der være så meget at lave på en vagt, at der ikke engang var tid til at snakke, fordi der måske skulle laves 5 eller 6 stagvendinger og gøres rent. Men andre gange var det kun hygge og konkurrencer. Uanset hvad, nød jeg at være på vagt. Når klokken så blev 24.00 tog det næste skifte over, og vi fik lov at gå til køjs. Efter sådan en lang dag er det ikke svært at falde i søvn i hængekøjen.

Kunsten at sejle i Ebeltoft Bugt

Det bedste ved det hele er jo selvfølgeligt at få lov at styre en tremastet fuldrigger. En oplevelse, jeg godt kunne lide, var, da vi skulle ind i Ebeltoft Bugt. Det var da nødvendigt at have to skifter på dæk, og kaptajnen havde forinden gennemgået den planlagte sejlads, og beskrevet og forklaret, hvordan det ville foregå. Det ville blive stressende, fordi der ikke er meget plads på vej ind i bugten, så tingene skulle bare gå hurtigt. Der blev brugt bidevindstik på alle braser, så man bare skulle lade tovet gå på den ene side, og elever på den anden side bare skulle hale, alt hvad de kunne. Det skulle jo gå så hurtigt som muligt, for at vi ikke endte med at ramme et sandrev på vej ind mod havnen. Vi udførte manøvren 8 – 10 gange, hvor vi lavede stagvendinger. Jeg aldrig oplevet noget lignende! Et fantastisk flow, dét var der, og det lykkedes!

Dagligdagen ombord
Dagligdagen ombord

Besøg på barken Peking

En anden oplevelse, jeg aldrig glemmer, var, da vi brasede firkant på Peking. (Det er hvordan masterne og dem på tværs står, når den ligger i havn/Red.) En 4-mastet bark, der blev bygget i Hamborg i 1911 og var endt i New York, hvor det var i forfald. Skibet var fragtet fra USA til Hamborg og lige blevet restaureret. Nu er det blevet museumsskib i Hamburg.
Formålet med at besøge byen var, at vi skulle besøge 4 forskellige søfartsmuseer. Et af dem var havnemuseet, hvor Peking ligger ved kaj. Overstyrmand Helle Barner har sammen med tidligere Georg Stage-elever været med til at restaurere riggen på Peking, så derfor kendte hun de personer, som stadig var i gang med at fikse småting på skibet.
De faldt i snak, og 6 mand kan ikke brase 4 master rundt alene, så Helle tilbød hjælp. Før vi vidste af det, stod vi alle over på Peking, et legendarisk skib, og brasede ræerne på tværs af skibets længderetning. Det er et enormt skib, og det er en uforglemmelig oplevelse. Så fantastisk. Du kan læse en artikel om skibet her.

Ankervagt

Noget jeg virkelig har nydt er, når vi har ligget for anker. Der har været kreativitet om bord til at finde på aktiviteter, vi alle kunne lave sammen. Nogle dage, når vejret var til det, sprang vi fra kanten af skibet i havet for at bade. Andre gange var der dans på dækket med livemusik fra dem, som havde taget instrumenter med. Så opfandt elevrådet en udfordring kaldt Battle Between Bakker, som var konkurrencer mellem de 6 bakker, og det bragte virkeligt sammenholdet frem i os alle. Det har nok også styrket os i at arbejde bedre sammen i stressende situationer, når vi skulle sejle skibet.

Personlig udvikling

Jeg har lært meget af at være om bord på Georg Stage: At sejle et skib, samarbejde, sige pyt, tænke hurtigt, og lært hvordan man nyder de små goder, når dagene er tunge. Jeg har lært mere om mig selv, end jeg havde regnet med, og det er jeg glad for.
Jeg bliver ikke søsyg, så jeg er en af de heldige, hvad det angår. Jeg meldte mig derfor som maskingast, selvom jeg aldrig har rørt noget, der minder om en motor, før. Jeg sugede alt den viden til mig, jeg kunne, og jeg elskede det. Mester var en stor humørbombe, som altid bragte en god stemning. Han var rigtig god til at lære os alt, hvad han kunne, omkring den motor der var om bord på Georg Stage. Fascinerende. Jeg har også lært meget om praktisk arbejde, såsom hvordan man splejser, laver rør, syr, laver mad, hvordan man smører forskellige ting ind på skibet, og ikke mindst at organisere ting, så der er plads til det hele. Det har været en fantastisk lærerig oplevelse, og jeg ville med glæde gøre det igen, hvis jeg fik chancen.

Ærefuld uddannelse til skibsassistent

Det er en ære nu at kunne kalde sig gammel Georg Stage-elev. Det er en skole, som godt kan være lidt gammeldags, men stadig moderne. Det er lige meget, hvad køn du har, eller hvad du identificerer dig som, så længe du deltager, engagerer dig, og gør dit arbejde ordentligt. Som vores skibslæge sagde: “Georg Stage er en skole, hvor man tager elevernes telefon, og giver dem en kniv”, og det er nok den måde skolen er gammeldags på. Det får mig til at grine lidt, men jeg har også respekt for denne praksis.
Besætningen tildeler ansvar til deres elever. Det er måske nogle unge mennesker, som er usikre og uansvarlige, der tages ind, men de tildeles opgaver, og besætningen stoler på, at eleverne kan klare det pres, de bliver udsat for på alle tidspunkter af døgnet, under togtet. Det giver selvtillid.
På den anden side af togtet, kommer der en masse unge stærke mennesker ud, som har tiltro til sig selv, og som tør tage ansvar for ting, som de måske ikke turde før.
Det ville være fantastisk, hvis vi kunne få flere gamle Georg Stage-elever, da jeg virkelig tror, det vil give noget til ungdommen i Danmark.

Efter sommerferien starter jeg på HF og planen er, at jeg vil uddannes Maskinmester, og ud og opleve verden.

Georg Stage for anker
Georg Stage for anker

Besøgte havne og ankerpladser, på togtet 2020. (⚓ betyder, vi kun lå for anker):

Holmen
Isefjorden⚓
Hundested
Gjerrild bugt⚓
Thorshavn
Oyndarfoerdur⚓
Eiði⚓
Boeur⚓
Tvørøyri⚓
Thorshavn
Finnasand bugta⚓
Vagen⚓
Esbjerg/Hjertingløb⚓
Ho bugt⚓
Esbjerg
Brunsbüttel⚓
Kiler kanal⚓
Hamborg
Brünsbull plads⚓
Marstal bugt⚓
Marstal
Femern bælt⚓
Christiansø
Helsingør
Holbæk
Hjelm⚓
Randers
Frederikshavn
Grenå
Ebeltoft bugt⚓
Avernakø⚓
Svenborg
Nakskov
Holmen