Er der grænser for, hvad du kan lære, ONLINE?
Når du skal udvide din viden, og på kursus, skal du så helst sidde fysisk i et lokale, eller vil du også gerne sidde hjemme, og modtage undervisning.
“Det unævnelige helvedesår” har helt klart ændret vores måde at leve på. Nogle kæmper en kamp for at komme tilbage til hvordan det var engang, men vi må nok være realistiske og indse, at der er en masse, der ikke bliver, som det var. Oveni er kommet en kri… nej, en virkelig voldsom prisstigning på energi og brændstof. Det har fået mange til at værdsætte deres hjemmearbejdsdage, hvor de sparer på bilen, og kan sidde hjemme med deres egen kaffe, på deres eget kontor, og i lige præcis det tøj, de nu har lyst til… Det kan man så synes om, hvad man vil. Jeg vælger at tage alle de positive ting med mig, som jeg har lært. Jeg kan f.eks. virkelig godt lide online møder, online netværksmøder og online kurser. Det nyeste skud på min stamme, er Podcasts. Jeg er fan!
Online alt muligt.
Online kurser er ikke for alle og slet ikke alle brancher. Man kan nok ikke lære at svejse online. Det er nok heller ikke det smarteste, at tage kørekortet online – fint nok du læser teorien, men du skal jo ikke have kørelæren med via Zoom, når du skal lære at køre bilen.
Men mange ting KAN læres online, hvis underviseren er dygtig til at skabe de rigtige rammer, hvis kursisterne er forberedte på hvad de skal lære, og i hele taget, hvis kurset er veltilrettelagt.
Pointen med det her indlæg, du nu bruger tid på at læse…
Alle lærer forskelligt. Jeg underviser en del, hvor vi sidder sammen, bare mig og en eller to fra virksomheden. Fysisk. Det er effektivt, dynamisk og vi får meget fra hånden. Allermest tror jeg på, at sidemandsoplæring er godt for relationen mellem kursist og underviser. Men det er selvfølgelig også dyrere, end når der er flere om at modtage samme undervisning.
Jeg har også haft samlet 12-15 mennesker i et mødelokale, hvor jeg har undervist. Der er en dynamik, en spørgelyst og kurset afviger tit en smule, da kursisterne kommer med hver deres erfaring og baggrund, og det er givende for både mig, som underviser, men også for de andre kursister, at bruge vidensdeling. Der opstår hurtigt konkrette cases, hvor der kan laves planer og strategier, der kan bruges ude i den virkelige verden, og det kan kursisterne relatere til på et andet plan, end rene teorier. Det kræver så mere af underviseren – omstillingsparathed, med et smart ord, men også at man kan tænke hurtigt, og kan tilpasse undervisningen til de kursister, der sidder i lokalet.
Jeg tænker, at er man ikke så social, måske endda lidt introvert, så har de seneste 3 år, været en GAVE i online webinarer, kurser og møder. Og jeg elsker begge udgaver. For tag ikke fejl – Jeg er et socialt DYR, og nyder at være ude blandt mennesker. Men det er jo mig. For nylig er jeg faktisk begyndt på Online Yoga! Kan man det? Ja, det vil jeg love dig for, man kan. Og hold da op, hvor er det sjovt.
Men nu skal der så ske lidt mere, i min ende af den online verden.
Ud over, at jeg allerede har undervisning 1-1 både fysisk og online, mest når vi skal være transport effektive og ikke bruge flere timer på landevejen, så går jeg med overvejelser ud i, at lave et online kursus, som skal omhandle grundlæggende branding. En guide ud i at få styr på grundstenene i sin profil, sit image og få lagt bund for at tage stilling til den strategi, man skal lave for sin virksomhed. Med personlig sparring efterfølgende, hvor vi kan bruge f.eks. en time på at få finpudset det sidste, for den enkelte.
Som med alting er, at der er ting der er generelle, ja så er der selvfølgelig også den personlige tilpasning…. Det udspringer af, at jeg for tiden er “på turne” ud i indlægsverdenen, hvor jeg er rundt til en gruppe netværksmøder, og sparke lidt til folk, med mit indlæg om personlig branding. Der er langt, Danmark rundt, og 15 min på et netværksmøde, er ikke lang tid at have, når det kommer til mit fagområde. Men det sparker gang i en dialog, en debat og en masse tanker, hos dem der hører mig. Det kan jeg jo fornemme på, hvor hurtigt jeg kan komme ud af døren efterfølgende, eller faktisk, hvor lang tid det tager bagefter, fordi medlemmerne lige skal spørge lidt mere ind…
Så nu skal det prøves.
Setup bliver:
2 x 1,5 times online kursus med 3 uger imellem.
Del 1 bliver d. 26.4 og del 2. d. 17.5
1 x 1 times personlig sparring efter hver kursus session (aftales individuelt)
Materialer, der understøtter det, vi har gennemgået. PDF og kursus materiale.
Prisen: kr. 7500 kr. eks moms, pr person.
Realistisk set, kan der være 5 personer på hver kursus.
Vil du med? Så send mig en mail på lotte@brandyourbizz.dk, så skriver jeg dig på listen, og det er ikke en bindende tilmelding, du laver, blot en tilkendegivelse om, at jeg skal reservere en plads til dig. Du bliver bedt om, i starten af april, at lave en bindende tilmelding, hvor du også skal betale halvdelen af kursus prisen.