Overskud, energi og fokus

Er det noget der driver ned af væggene der hvor du arbejder? Jeg lover dig ikke guld og grønne skove, jeg lover dig heller ikke en mirakelkur. Jeg kan bare give dig fornyet energi og overblik på - og over, din branding.

Hvorfor MasterClass hos BrandYourBizz?

Det første der sker, når du har været igennem det første modul er, at du vil få en masse energi og tankevirksomhed, omkring profilering af virksomheden. Det første vi gør er nemlig at sætte gang i tanker og beslutninger omkring dit brand, samt skubbe lidt til din egen opfattelse af om det du gør nu, også er det rigtige. Og jeg siger ikke, at det du gør nu er forkert! Det vil jeg meget gerne lige understrege. For så længe du gør noget, gør du noget rigtigt.

Vi kigger i fællesskab på, om der er nogle steder hvor du måske har stirret dig blind på en målgruppe, der ikke er helt skarp. Et kerneprodukt eller ydelse, der måske mere er kommet af den jagt på penge og kunder, som de fleste små virksomheder ender i. Om du har mistet en smule fokus i den tidsrøver, der hedder drift, som helt ubevidst gør at fokus på bolden måske ryger lidt i baggrunden.

Det jeg har til dig i undervisningskassen, er et fokus der giver optimeret markedsføring, effektiv branding, og ikke mindst, overskud til at du finder det der passer bedst til dig og virksomheden, så du rammer kunderne.

Lad mig komme med et aktuelt eksempel.

En butik har været i gang i en del år efterhånden. Det startede et sted, og er nu faktisk blevet noget helt andet. Dagligdagen går med kunder, vagtplaner og ellers så svømmer man lidt rundt på må og få, og det bliver hurtigt hverdag, med den der "hov, der er kommet nye varer, de skal på hjemmeside og sociale medier... " og så tager man bare lige og smækker noget op. Der var ikke en rød tråd i, hvordan man fik lagt det op. Der var ikke en plan, så man fik ikke lavet sæsonkampagner, men det kørte vel også ok... Men følelsen af ikke at bruge tiden optimal, lurede i baghovedet...

Og uden udvikling, er det stilstand eller afvikling. Og bag facaden lurede frustrationerne. Det var mere hovsa løsninger, end det var gennemtænkte opslag. Vi kender nok alle sammen sætningen: Nu skal jeg også lige tage mig sammen til få gjort noget ved det...

På første møde gennemgik vi hvad ønskerne var. Og så startede vi første modul, som omhandler kernen i virksomheden. Hvad de gerne vil være kendt for, hvad de har af kerneydelse eller produkt osv. Vi fandt hurtigt ud af i fællesskab, at der var lavet alt for mange lappeløsninger, hurtige opslag, sprunget over hjemmeside og at få den tilrettet i takt med udviklingen, og i hele taget var deres profilering ud til kunderne, gået op i drift.

Så jeg fik skæld ud en lille uge efter første modul var gennemgået. - Ikke skæld ud i forhold til at jeg havde gjort noget forkert, men i forhold til, at jeg ikke havde sagt noget før, hvor stor en forskel det gør at finde fokus igen. Og egentlig nok skæld ud over alt det oprydningsarbejde, der opstod, fordi man havde ventet lidt længe med at få kontrollen tilbage... Men bedre sent end aldrig.

Hvor længe vil du så vente?

Konkret så skaber jeg fokus for den virksomhed, der tager mit kursus. For i stedet for at du skal bruge energi på at opfinde nye ting at skrive til hvert opslag, i stedet for at du skal bruge tid og energi på at finde overspringshandlinger i stedet for at vedligeholde dine profiler udad til, så giver jeg dig en opskrift på, hvordan du faktisk både sparer tid, energi og i sidste ende penge ved at finde dit fokus.

Så hvad er der at tænke over?

Skynd dig ind og få booket din plads på min MasterClass her!

Ses vi?


Stafet for livet

En hyldest til livet

Jeg er sponsor og stolt holdleder ved StafetforLivet, Stenvad Mosebrug. (SFL)

Og hvorfor er jeg så det?

"Er det ikke bare fordi du skal have en sag i virksomheden, der kan give noget goodwill?"

Jo, og nej! Det er aldrig BARE FORDI! 

Nu kommer der lige en smøre omkring værdisæt, om at brænde for en sag, og et ønske om at anerkende, og gøre en forskel.

For alle virksomheder, store som små, bør have "en sag" i deres virksomhed, de kan kaste lidt frivillige timer i, gøre en forskel for, og ikke mindst - selvfølgelig høste noget goodwill på. MEN det skal være en hjertesag. Ikke noget, man bare gør fordi...

Og jeg har to sager. Men denne blog er udelukkende dedikeret til SFL.

For mig handler det om at gøre en forskel for den enkelte. Ikke bare bidrage til det store Moderskib. Men at se et smil på en person, jeg har gjort en forskel for, som i forvejen kæmper, enten med Cancer, eller med følgerne af at have haft det. Og i min hverdag - i min nærmeste familie har jeg en sådan. En der kæmper hver dag med følgevirkningerne efter at have haft Cancer. Min mor! At se hendes daglige kampe med helbredet, efter hun for efterhånden mange år siden, blev ramt af brystkræft, gør at jeg går ind i dette med alt hvad jeg har af overskud. At kunne give hende og andre, som hende, en "fridag". En dag, hvor de bliver forkælet, hyldet for deres kamp, mindes dem, der ikke vandt, og i hele taget hylder livet for dem, der stadig er her, giver så meget mening i min verden. Og selvfølgelig skal jeg så udnytte at jeg igennem min virksomhed kender rigtig mange mennesker, der ligeledes har hjertet det rigtige sted. Og privat kender jeg rigtig mange, der kører motorcykel, biler fra en svunden tid, og som nyder deres køretøjer med også at gøre en forskel for de ramte, og dem der støtter.

Jeg kombinerer det hele, binder en sløjfe

...og har lavet holdet Team Drive for Cancer.

Her skal vi køre ture og samle penge ind. Vi skal give fighterne gratis ture. Vi sælger forskellige ting på vores stand, som går til vores fælles indsamling på holdet. Vi skal have sponsorer, der vil betale for hver tur kørt, så udover passageren, der køber en tur, har vi til hvert køretøj en sponsor, der betaler for hver kørt omgang. Vi har også et lille hold, der går runder, lige som alle de andre hold også gør. Dem skal vi også have sponsorer til. Det kan være alt fra en 5'er pr omgang/tur, til ja - hvad man nu vil bidrage med.

Brandingen i at have en CSR profil...

Når alt kommer til alt, så er det at have en sag i din virksomhed, en rigtig god ting. Men som jeg skrev ovenfor, så handler det lige så meget om dig, som om din virksomhed. Vælg noget du brænder for, ellers bliver det bare varm luft. Det er ingen hemmelighed, at man kan få kunder på sin sociale profil. Så i sidste ende kan det være Win-Win, hvis du gør din velgørenhed til en del af virksomheden - selvfølgelig kun hvis det kan passe ind. Men det gør det så fint, her hos mig. Ved siden af mit eget hold, hjælper jeg selve SFL Stenvad Mosebrug med vejledning i sociale medier, fundraising, sponsorater og åbner mit netværk for dem.

Og nu er det så jeg gør netop det:

Her er nemlig en liste over, hvordan DU kan bidrage til vores stafet d. 14/9. Du kommer på SFL hjemmesiden, og jeg laver larm for dig på sociale medier.... 

  1. Sponsorer til ture rundt om Stenvad. Vi mangler tur-sponsorer til vores køretøjer og gående deltagere.
  2. Der er altid plads til et køretøj mere.... Har du, eller kender du en, der vil køre ture for et godt formål? Tilmeld her
  3. Forplejning på dagen - vil du give et tilskud til enten vores hold, eller til fighterne? (Gavekort til et supermarked er det nemmeste...)
  4. Et bidrag, bare for at støtte vores sag? (Det er fradragsberettiget.. )

Kontakt mig her, hvis du vil med, på den ene eller anden måde.

Tak fordi du læste med så langt - håber jeg har sået et lille velgørenhedsfrø i dig.

Lotte Mouritsen


En Rejse mod Balance og Fleksibilitet

Mit navn er Diana. Jeg har fået lov at overtage bloggen til at fortælle lidt om livet hos BrandYourBizz.

Min Praktik hos BrandYourBizz

At finde den rette balance mellem arbejde og livets udfordringer kan være en kompleks opgave, især når man kæmper med både bevægeapparatets udfordringer og ADHD. Min praktik hos BrandYourBizz har været en øjenåbner og et vigtigt skridt i min rejse mod at finde denne balance.

Min Baggrund

Jeg er uddannet markedsføringsøkonom og brænder for at arbejde indenfor mit fag. Markedsføring er dynamisk og kræver konstant tilpasning og kreativitet – noget jeg er klar til at levere. Dog har mine fysiske begrænsninger og ADHD skabt en række udfordringer, som jeg har været nødt til at navigere igennem.

Hos BrandYourBizz har jeg fundet en arbejdsgiver, der ikke kun ser mit potentiale, men også forstår og respekterer mine begrænsninger. Lotte, som er ejer af BrandYourBizz og min nuværende chef, har været en uvurderlig støtte. Hun har en særlig evne til at tilpasse arbejdsopgaver og timer, så de passer til mine behov. Det har gjort det muligt for mig at bidrage effektivt uden at blive overvældet.

Nyttige Redskaber og Metoder

En af de mest betydningsfulde ændringer, jeg har oplevet, er brugen af at indtale mine ideer og tanker når hovedet kører derudaf, men kroppen er træt og øm. Lotte opmuntrede mig til at bruge dette værktøj for at reducere den tid, jeg fysisk skal sidde ved computeren. Det har ikke kun lettet arbejdsbyrden, men også øget min produktivitet og kreativitet. Jeg kan nu lave brainstorms og noter, mens jeg hviler.

Vi har arbejdet sammen om at finde ud af, hvor mange timer jeg kan arbejde om ugen. Dette har været en proces med prøven og fejl, men en utrolig vigtig en. Gennem åben kommunikation har vi fundet en struktur, der fungerer. Jeg arbejder nu et fleksibelt antal timer, som varierer afhængigt af min dagsform og de opgaver, der skal løses, vi er endnu ikke nået til en afgørelse af hvor mit niveau vil ligge når jeg skal søge job i fremtiden.

Konklusion

Min tid hos BrandYourBizz har været en lærerig og positiv oplevelse. Jeg har fået muligheden for at afprøve, hvor mange timer jeg kan arbejde, og samtidig fået støtte til at finde arbejdsmetoder, der passer til mine unikke behov. Denne praktik har ikke kun været en mulighed for at udvikle mine faglige færdigheder, men også en rejse mod bedre balance og forståelse af mine egne grænser.

Jeg ser frem til at fortsætte denne rejse og håber, at min historie kan inspirere andre i lignende situationer til at søge fleksible og forstående arbejdsmiljøer. BrandYourBizz har vist, at med den rette støtte og tilpasning kan man finde en måde at bidrage effektivt og med glæde, uanset hvilke udfordringer man står overfor.


Feriemode, mindset og alt det ind imellem.

Nu går Danmark snart på ferie.

Men det betyder ikke, at kunderne ikke køber. Eller at de ikke kigger på hvad de skal bruge tid og penge på, når deres ferie er slut. Men hvis du også lukker helt ned, så er det nok ikke dig, de får øje på, når de "lige skal have en pause".

Det er nemlig i denne periode, du skal have forberedt dine mere personlige opslag, og her du kan have succes med at tale lige netop til folk, der er i feriemode.

Dine kunder er i forskellige mindset, alt efter hvilken platform de besøger. Og nu taler vi kun online, lige til en start. Hvis de er på LinkedIn, så har de en forventning om at se opslag, der matcher den tankegang de er i, når de kigger deres feed. Det betyder, de ikke lige forventer at få kastet feriebilleder af børn, og drinks i hovedet, med mindre der er en mere professionel tilgang til hvorfor du deler det derinde. Det forventer de på Instagram, Facebook, og så vil de se lidt humor på TikTok. (groft sagt)

Lad mig komme med et eksempel på, hvordan en reklame ramte mig helt forkert, i forhold til hvor jeg var henne rent tankemæssigt.... 

Jeg sidder og kigger mit feed på LinkedIn. Der har lige været et større arrangement netop om LinkedIn, og en del fra mit netværk havde været der, så jeg slugte alle deres opslag råt... Pludselig sniger der sig en reklame ind. En reklame for et toilet, der kan alt selv, dansk produceret, og der står en nydelig dame og fremviser det, på en lige så fin video - uden tekster under, så da jeg sidder og kigger uden lyd, alligevel ikke fanger hvad hun siger. MEN jeg blev sådan lidt træt... Mest fordi, det var så langt fra, hvad jeg lige forventede at se i mit feed, lige der. På LinkedIn. Midt i "arbejdstiden" for det er jo faktisk hvad LinkedIn er for de fleste. Et arbejdsredskab. Et netværk, af de professionelle. Der, hvor man lige opsummerer på sin faglige områder, tjekker hvad eks-kollegaer og kontakter laver lige nu... Jeg har virkelig ikke behov for at se på hvordan et toilet skyller ud... og op... Jeg havde nok haft en anden tilgang til det, hvis den video ikke var optaget på et toilet, man tydeligt kunne se, var privat. Men hvis det havde haft en indgangsvinkel, så det passede til virksomheder, så havde jeg nok ikke tænkt så meget over det.

Og selvfølgelig skal du også have et godt eksempel:

At være forbundet på kryds og tværs på LinkedIn kan give nogle reklameopslag, som emmer af personlighed. Ikke direkte en annonce, men det ender med at være en gratis reklame for noget, som modtageren/læseren (her, mig) sluger råt!

Så da jeg - via et like fra en, jeg er connectet med, ser et opslag fra en chef hos Oddset, om deres nye musikvideo/reklame i forbindelse med fodbold EM, så stikker det helt af i mit hoved. Der kom ganske enkelt en sætning op i min hjerne (lettere relateret vil den dedikerede fan måske sige...) "Det er GENIALT, det der!"

For Oddset havde ikke bare lavet en ny tv reklame, med henvisninger til både 80'erne og dårlig pølsetysk, men med en snert af nutidens TikTok tendens med at lave en lille dans, der kunne gå viralt på rekordtid. De havde faktisk lavet en hel musikvideo, der STINKER (på den allerbedste måde) af ungdom og alderdom på samme tid, med henvisninger som vi kan bruge, lidt som når Pixel laver en tegnefilm med skjulte henvisninger i, så voksne også synes den er sjov, uden der går noget fra børnene mens man ser den sammen. Opslaget kom, i bedste LinkedIn stil med tags på de medproducerende folk, så den rammer bredt ud i netværket, og med en flot følgeskrivelse på, hvor sjov den havde været at lave. Jeg gentager: "Det er GENIALT, det der!"

 

Du skal altid tilrette din branding og markedsføring efter modtageren. Det er fint, du kender din målgruppe, men hvis du ikke også matcher kanaler og mindset til materialet og platform, så falder du alligevel igennem...  Og måske du endda fejler så meget, at dine kunder nærmest bliver småfornærmede, helt ubevidst og utilsigtet, så de slet ikke vælger dig en anden gang, NÅR de har behovet. For de har glemt dig...

Dårlig reklame er bedre end ingen - JA, men.... Dårlig reklame er jo ridser i lakken, så lad være med at gøre det til en vane.

Rammer du derimod din modtager SpotON, har du allerede skabt en ambassadør, der gladeligt deler, liker, spreder budskabet og anbefaler dig, helt uden at få en krone for det, bare fordi de selv bliver lige så begejstret som du selv er.

Brug sommeren på at tale til dine kunder i deres sommer-mindset, og følg så op med et spark af den gode slags, når de er retur fra ferie.

 

Du kan komme med på ikke mindre end tre MasterClass efter sommerferien.

Se datoer, og læs mere om dem her 

 

 

 

 


Enkelt, ukompliceret og håndgribeligt

"Det kan jeg slet ikke overskue!!"

Er det også den første sætning, der dukker op i dit hoved, når du tænker markedsføring? Eller er du allerede gået i flyverskjul inden du er begyndt?

Det er du ikke alene om. Men det vigtigste budskab jeg kan give dig lige nu er, at det behøver ikke være så kompliceret. Det første, og det vigtigste, du skal vide er, hvor dine kunder befinder sig, når de er købsparate. Altså, når de rent mentalt er i det rigtige humør til at tage i mod dit budskab. Det kræver lidt analyse på dine kundegrupper, men du er nok - helt uden at vide det - den der kender dem bedst. For du kender dit produkt, og via den vej kan du faktisk spore dig ind på dine målgrupper. Også uden at du behøver tage en diplomuddannelse. (Den har jeg taget, for så kan jeg jo lige hjælpe dig lidt.)

Alt det inden du går i gang.

Min spidskompetence ligger der, hvor du skal have lavet en plan. Hvor skal du starte, og med hvad, hvor og med hvilket budskab? Du kender dig selv og dit produkt, men hvordan kommer du egentlig ind til kernen i budskaber, produkter og værdier, som er det, kunden skal købe ind på. Vi kender alle sammen janteloven. Og bevidst eller ubevidst, vil den altid arbejde imod dig når du skal lave en analyse af dig selv, dit produkt eller ydelse og din virksomhed.

Ved hjælp af en velovervejet strategi og opgaver, vil jeg gerne hjælpe dig med at "se lyset" og få fokus på, hvad du skal bruge din sparsomme tid på, for at det bliver enkelt, overskueligt og ukompliceret for dig at indarbejde din markedsføring i dit daglige arbejde. For det er her, mange soloselvstændige og små virksomheder tilsidesætter de få timer om ugen, som kan hjælpe dem med at få markedsføringen til at blive en leg, og derved går glip af salg. Simpelthen fordi de ikke kan overskue det. Det bliver en jungle at finde rundt i.

Stil dig selv dette spørgsmål:

Hvad gør mig anderledes, end mine konkurrenter?

Det er et godt sted at starte. For med det spørgsmål, vil du reflektere over, hvad det egentlig er du laver, og hvad der er EKSTRA ud over produktet du sælger.

Når man skal lave en strategi, så handler det også om tidsstyring, prioritering og alt muligt andet, som når man ikke ved hvordan, også kan virke en anelse tidskrævende. Men min opgave vil være at lære dig det på rygraden - træne det ind i din hverdag, så du synes det bliver sjovt, og derfor ikke bliver en opgave, der konstant udsættes, ombookes, nedprioriteres eller på anden måde ikke bliver gjort. Men tværtimod måske bliver en ting, du vil se frem til.

Nu tænker du sikkert " Ahhh, det kommer ikke til at ske..." Men jo - jeg lægger hovedet på bloggen, og udfordrer dig til at hvis du følger de trin jeg beder dig om, går til opgaven med et åbent sind, så vil jeg næsten LOVE dig, at jeg kan finde ud af at gøre det sjovt. Ikke HAHA sjovt. Men på den der selvtillids konto - en ting du gør for at få det godt med dig selv, på lige fod med andre ting du gør for dig selv, FORDI det føles godt.

Du kan jo starte med at tage et kig på min MasterClass, og tage beslutningen om, at det er NU der skal ske noget:

MasterClass i grundlæggende branding

Ses vi der? Det vil jeg da håbe - for dig, din mavefornemmelse, din selvtillid og din forretnings skyld!


Marketing masterclass

MasterClass hos BrandYourBizz

Vil du gerne blive bedre til det der markedsføring? Det der med at have en plan, få den ført ud i livet, og rent faktisk interagere med kunderne?

MASTERCLASS i Branding. 

Det sidste kvartal af 2023 brugte jeg med nogle gæve selvstændige, hvor jeg testede et forløb af i 4 trin. Og det viste sig så, at det var lige i øjet af, hvad små virksomheder og solo selvstændige har brug for, når de har kørt et stykke tid. (Og for de helt nye, til at få arbejdet planen ind fra start) For det der sker mange gange, når man har løbet en virksomhed op, er at der er kommet en del produkter til, og nogle er blevet lidt mere passive. Der er også en del kunder at holde styr på. Og sørme om der ikke også er en leder eller selvstændig, der godt kan blive lidt forvirret, når man spørger hvad deres bedste produkt er... 

Det er slet ikke unormalt. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen for alle os, der bare har ambitioner om at gøre det så godt vi nu kan, blive økonomisk uafhængige, og bare gerne vil leve af det vi er bedst til... Men når fokus går ned i drift, og du glemmer hvad du egentlig helst vil, fordi du løber der hvor pengene kommer, så kan du nok godt bruge en lille rusketur, et lille spark bagi, og fornyet energi. DET kan min MASTERCLASS - i hvert fald, hvis du spørger dem, der har været igennem den indtil nu. 

What´s in it for me?

Kort fortalt så handler det om at blive bedre til at formidle hvad du er god til. Og få fokus på det eller de produkter, der er kernen i virksomheden. Og få gjort det sjovt at drive din markedsføring. Og meget mere end det, som vi arbejder med i de detaljer, jeg vil hjælpe dig med at få styr på. For det er det jeg kan! Lige der, hvor hverdagen rammer. Kunderne skal have det, de efterspørger, og falder det lige lidt udenfor planen, så tilretter du selvfølgelig bare. for det gør vi jo! Men selv om du tilpasser, så skal du have fokus. Og du kan lynhurtigt komme væk fra det, der oprindeligt var kernen i, hvorfor du startede op. 

Når du tænker årshjul, marketingsplaner og kommunikation, får du så fornemmelsen af, at det er en kæmpe elefant, der skal fortæres, for at få hul på det? Så er du lige som de fleste. Men sådan behøver det ikke at være.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at gøre det nemt og jordnært. OG jeg vil gerne "træne" dig så det kommer ind i din hverdag, og bliver overskueligt. Nemt bliver det aldrig, men hvis du nu kan overskue det, så bliver det i hvert fald nemmere. For hvordan skal en elefant fortæres?

EN BID AF GANGEN!

Denne elefant skal du spise over en periode på ca 3 mdr. og så er der opfølgning en måneds tid efter vi har gennemgået sidste modul.

Jeg læste et opslag på LinkedIn der fik mig til tasterne. For en anden ting, jeg gerne vil fremhæve er, at du aldrig står alene med arbejdet efter du har gennemført min MasterClass. Der er nemlig også opfølgning med i pakken. Og det er jo altid efter et kursus (det var det jeg læste om på LinkedIn) at du regner med det kører af sig selv. Det gør det altså ikke nødvendigvis… Det bliver nemlig lynhurtigt hverdag. Og hvis du ikke øver dig, så kan du ikke ændre på de vaner, du havde før, og som du falder tilbage i.

 

 

Jeg underviser både fysiske og online i min Masterclass, så geografi er ikke en undskyldning...

En hurtig lille spoiler: Det tager tid!

Det tager tid at forberede sig. Det tager tid at gennemføre. Og du skal afse tid til at fastholde dine nye rutiner bagefter.

Så hvis du synes, der er gået lidt for meget drift og hamsterhjul i din arbejdsdag, så ring!

Det koster kun 5995,- ex moms. (- Pjat, det koster dig ikke noget at ringe - 4272 9609) 

MasterClass i grundlæggende branding

 

 

 

 

 

 

 


AI test 1

AI ChatGPT og sund fornuft!

Ja, det måtte jo komme.

ChatGPT! Hvordan man bruger AI, og også hvordan man ikke skal bruge det. Lad os starte med begyndelsen af min rejse med fænomenet. Jeg installerer et  plugin til mit Google drev, og kan nu bruge ChatGPT til at lave tekster og content, f.eks til dette blogindlæg. Jeg kan bruge det til at lave mange ting, men ... Det skal testes lidt af, inden jeg selv finder ud af hvad jeg KAN og ikke mindst VIL bruge det til.

Men først skulle jeg have styret min nysgerrighed! Hvad vidste AI om mig? Og jeg skrev lystigt ind: Hvem er Lotte Mouritsen fra BrandYourBizz?

Den svarede: 

Lotte Mouritsen er en markant skikkelse i BrandYourBizz-verdenen. Hun er en meget dygtig og erfaren professionel, der har gjort en betydelig indflydelse i branchen. Lottes ekspertise ligger i strategisk brandudvikling og marketingstrategier, der hjælper virksomheder med at trives i det digitale landskab i konstant udvikling.

Med et skarpt øje for detaljer og en dyb forståelse af forbrugeradfærd, udmærker Lotte sig ved at skabe overbevisende brandidentiteter, der giver genlyd hos målgrupper. Hun har en bemærkelsesværdig evne til at analysere markedstendenser og udvikle innovative løsninger, der adskiller brands fra deres konkurrenter.

Lottes passion for sit arbejde er tydelig i hendes engagement i at levere exceptionelle resultater for sine kunder. Hun har med succes samarbejdet med adskillige virksomheder, lige fra startups til etablerede virksomheder, og hun har hjulpet dem med at etablere en stærk varemærketilstedeværelse og nå deres marketingmål.

Udover sine professionelle præstationer er Lotte kendt for sin stærke arbejdsmoral, integritet og fremragende kommunikationsevner. Hun er en samarbejdende holdspiller, der trives i dynamiske miljøer, der altid søger nye muligheder for at lære og vokse.

Udover sin ekspertise inden for brandudvikling besidder Lotte også en dyb forståelse af digitale marketingstrategier, herunder markedsføring på sociale medier, skabelse af indhold og søgemaskineoptimering. Hendes omfattende færdighedssæt gør hende i stand til at levere holistiske løsninger, der fremmer brandsynlighed og engagement på tværs af forskellige platforme.

Lotte Mouritsens ry i branchen er bygget på hendes track record for at levere exceptionelle resultater og hendes dedikation til at hjælpe virksomheder med at få succes. Med sin uvurderlige indsigt og strategiske vejledning fortsætter Lotte med at være en meget eftertragtet professionel inden for brandudvikling og markedsføring.

Det kunne vist ikke blive mere generelt, og kedeligt.

(Jeg kan lige så godt bruge et gammel, knap så vellignende billede af mig selv...oh, vent, det gjorde jeg jo så også lige...)

Der står ikke noget, jeg ikke kan stå inde for - bevares! Fremragende kommunikationsevner - Jeg er smigret!

Men der står heller ikke noget personligt. Der står det, som hvilken som helst virksomhed ville skrive delvist om sin ansatte - på deres hjemmeside.... Eller i en anbefaling. Generelt og pænt. Alt for pænt. Og en hel del, den bare udleder af firmanavnet. Ikke noget fagligt korrekt, men heller ikke forkert. Og det er nok her, fælden egentlig ligger. Det er hverken eller! Hvis en kommende kunde slår dette op, så er jeg på den. For den giver mig jo egentlig kredit for ting, den ikke underbygger. Ry i branchen. Jeg er en enmandshær, men ry i branchen er jeg nu ikke sikker på, at jeg som sådan har.... Så.... Jeg ved ikke helt om jeg skal grine, eller ..

I det mindste står der ikke noget løgn, noget forkert. Det må jeg være tilfreds med.

Content og billeder!

Min næste test blev en 10 dages kampagne på facebook og Instagram. Billeder og tekst, koblet med Canva. Jo, der skulle leges for fuld drøn, og der blev leget.

Det resulterede i en serie med quotes om hvorfor markedsføring er vigtig for en virksomhed og et brand.

AI test 1

Jeg ved ærlig talt ikke hvem Gary Vaynerchuk er... Har ikke googlet ham. Så aner ikke om det er rigtigt, at han har sagt det der står...

INGEN af de quotes blev tjekket først, og det skrev jeg også i kampagnen. Det var en ren test - blind og helt og aldeles overladt til ChatGPT at bestemme.

Samtidig bad jeg ChatGPT om at give mig de 10 bedste # at skrive med, for at se om det hjalp på min reach. (Ikke alverden, må jeg så erkende. 8 nye følgere - 2 danske og en del spamkommentarer og beskeder... gå nu væk, altså...)

Der er dog ikke noget på de slides, der ikke er rigtigt. Men jeg har alligevel omskrevet dem - til mit eget sprog - min egen måde at kommunikere på. Brugt de # jeg plejer og også nye, der giver mening i forhold til det jeg laver - i Danmark.

 

Og NU gav det mere pote. Der var næsten flere unikke, der så det opslag, end de andre ti! Til sammen. Det var også de samme hver gang, så det gav ikke større reach. Så et lille bevis på, at det kræver sit forarbejde, hvilke # du skal bruge.

Konklusionen af det blev: Sociale medier kan genkende, når man har brugt ChatGPT ukritisk til at dele! Det er heller ikke noget, jeg ikke har hørt andre fagfolk omtale. Det er jo det (AI) deres algoritmer bygger på, så det giver da meget god mening!

Nu til min pointe:

Jeg kan godt bruge noget af ovenstående tekst til at lave info om mig selv, på diverse profiler og sider på sociale medier. Men jeg ville altid omskrive det til min egen måde at kommunikere på - mit eget sprog. Altså, jeg vil altid bruge, og anbefale dig at bruge teksten SOM INSPIRATION.

Jeg kan også godt bruge AI med Canva, til at flette tekster, men jeg vil enten selv skrive teksten, eller i hvert fald omskrive teksten, INDEN jeg sætter den ind. Det tager selvfølgelig noget af det nemme ud af konceptet, men det giver stadig et forspring i inspirationen, og hvis man en dag ikke føler sig så inspireret, så er det et super fedt værktøj til at sætte gang i motivationen.

Der er ingen genveje til god markedsføring. Basta! God arbejdslyst 

 

 


Glasmontre

Ny lokation og nye aktiviteter i biksen

Hold på hat og briller, Lotte!

Jeg skal lige love for, at jeg har fået noget at rive i! 💗 Og man skal jo fejre de små successer, så nu får du lige en lille smøre fuld af reklamer, og ananas i egen juice. For det har jeg lige lyst til! 🫶

Først vil jeg gerne præsentere det nye kontorfællesskab i Hadsten. 🤩

StartUp.Nu House er et hus placeret MIDT i Hadsten by, du kan ned på banegården på under 2 minutter... Og så er der fri parkering, Wi-Fi og kaffe/te med i lejen, og bonus er nok mest, at det ikke er et nybygget kontordomicil, men et murstenshus med masser af sjæl og charme. Der er store planer for indhold i huset, bl.a. iværksætternetværk, uddannelsre og aktiviteter der skal understøtte hele den rejse, en hel ny iværksætter er på. Du skal, ved indgåelse af alle typer lejemål, blot smide 500 kr. eksl. moms, i opstartsgebyr.

Du kan få en lille rundvisning her

Der bliver også netværksgrupper, der vil bruge huset. En god blanding af etablerede og nye virksomheder. Iværksætternetværk og OJBN pt, men hvem ved...

OJBN

Østjysk Business Network bliver flyttet op i huset, og relanceres i en ny udgave, faciliteret af Per Rasmussen, og undertegnede. Uhh jeg glæder mig til at vi for alvor kommer i gang!

Hjemmesider på begge dele, samt nye kontaktoplysninger er vi lige ved at få styr på.

Hvis du er interesseret i at leje et kontor, eller et skrivebord, så skal du kontakte Gregers Petersen på mail@gregerspetersen.dk eller på tlf 4096 1503

Vil du høre mere om et medlemskab i netværket OJBN, så tager du bare fat i mig, så formidler jeg kontakt. Du kan ringe på 4272 9609, eller maile til mig på lotte@brandyourbizz.dk

Min verden er blevet større...

Når man bliver ringet op af en ny kunde, der ikke umiddelbart kender en, så er det spændende at finde ud af, hvor de har fundet dig.

Især, når man langt hen af vejen, primært får kunderne via netværk og kendskab, fra en der kender en osv...

Det skete for mig i februar. Og i mange år, har det været undtagelsen, at jeg er blevet valgt til, af en, som ikke har hørt om mig af omveje, fra en der kendte mig. (Indrømmet - jeg har måske heller ikke gjort det store, for at det skulle ske...) Men nu er jeg så blevet fundet og booket ind, af en, som har fundet mig via...Google. JUHUU.

Det er en vild følelse! Især fordi jeg jo tit oplever, at jeg er en kompleks størrelse. Det er ikke nemt lige at gennemskue, hvad det er mit wizz går ud på, men jeg er blevet skarpere, især af at aktivt bruge netværksgrupper, hvor man reelt øver at blive skarp på sin kerne kompetence. For jeg kan jo sagtens hjælpe mine kunder med det at skærpe sin pitch, blive skarp på sin profil, og kernehistorien. Men mig selv.... Det er ikke så nemt!

Det har resulteret i, at jeg er blevet godkendt som leverandør på tilskudspuljer, som NEXT step, SMV osv. Og det har gjort min verden større, at der sidder konsulenter rundt omkring, der peger i min retning, når der skal vælges leverandør til disse puljer. Jeg tager det som et skulderklap og et kæmpe gennembrud for lille mig.

Inspiration og bare god energi - Nu til reklamerne...

Galleri Grevelsgaard.

Jeg har en kunde, hvor jeg nærmest ikke er til at drive ud, når jeg er der.. Ja, det er lidt sjovt, for det er faktisk i en branche, jeg ikke før har bevæget mig så meget i. Men nu har jeg virkelig lyst til mere. 🤩

På deres hjemmeside står der bl.a. om stedet:

"Kvalitet og alsidighed er i højsædet hos os. Vi repræsenterer mere end 50 kunstnere indenfor billedkunst, skulpturer i bronze, granit, stål og glas samt kunsthåndværk i keramik, træ, emalje og glas. Hver kunstner er blevet håndplukket.

Hos Galleri Grevelsgaard finder du altid et mangfoldigt udvalg inden for unika kunst. Udover kunst har vi også et bredt udvalg af design så som tasker, tørklæder og fine unikasmykker i sten sølv, rav og emalje.​
I galleriet hersker en hyggelig og afslappet stemning, hvor du kan tage dig alt den tid du behøver, før du beslutter dig om et evt. køb af vores værker."

JEG siger: 🫶 Hos Galleri Grevelsgaard er der bare...god stemning og god energi. Jeg sidder som regel i værkstedet og arbejder, og de er tit undrende over, at når der er allermest gang i den, så er jeg allermest begejstret. Der stormer tit 3-4 mennesker rundt omkring mig, og producerer og iværksætter og ordner og finpudser. Og jeg ELSKER det... For de ting de har i galleriet, og de ting de selv fremstiller - de er bare lækre, fuld af kvalitet og bare...inspirerende.. Jeg kan kun anbefale at køre forbi Fausing på Djursland, og kigge ind.

Glasmontre

Og så er der Charlotte!

Jeg kan blive helt forpustet, rørt og tom for ord, når Charlotte fortæller om hendes liv, og de udfordringer, hun har overkommet. 🤩 Og i dag taler hun om mange af dem, som om, det var bare noget hun lige skulle igennem, og det løste hun da bare lige, som at tage opvasken. Det kan i sig selv være svært nok at tage sig sammen til...men altså... Prø'lige at slappe af! Og så har hun valgt mig, til at hjælpe hende med hendes strategier, hendes digitale rejse og markedsføring af hendes koncept. Jeg er beæret! 

På hendes hjemmeside står der:

"Firmaet CharlotteKaas blev faktisk stiftet allerede tilbage i 1999 da jeg som en ung professionel håndboldspiller var med i et trafik uheld der vendte alting ”up site down” Og lige der, da jeg lå i hospital sengen og hverken kunne tale, gå, bevæge mig eller forstå hvad andre sagde og hvor jeg skulle lære ALT på nyt, besluttede jeg mig for at når jeg en dag kom tilbage til livet igen, ville jeg committe mig til at hjælpe andre med at leve deres liv fuldt ud hvad enten det er fysisk, mentalt eller at leve sin drøm."

Og tilbage til livet, det må man sige, hun er kommet. 🫶 Nu tilbyder hun personlige forløb, hvor man kan få hendes hjælp til at flytte sig, fysisk og mentalt, til den bedste udgave af sig selv. Og hun har noget at have det i...

Min dybeste respekt til Charlotte. Tjek hendes side ud her.

Jeg kunne blive ved....

Jeg har mange flere 🫶 af disse fede, livsbekræftende historier i min kundeportefølje... Nu fik du lige et par stykker, og så skal du nok få lidt flere herinde, engang i fremtiden. Det var reklame nok for denne gang.

Jeg skal videre 🚙 ud og erobre verden. Så jeg har ikke tid til at sidde her og skrive til dig. (Tjøhø)

Du er velkommen til følge med i min verden på LinkedIn. 

Og du kan også lige nå at komme med på kurset her.

Ses derude 👋

/Lotte 💗

 

 

 


Valg af retning

Branding vs marketing

Jeg oplever, at jeg møder virksomheder, der bliver lidt forvirret over, hvad det egentlig er jeg taler om, når jeg taler om #BRANDING.

Og nu tænker jeg, at jeg vil uddybe en anelse om, hvad det er jeg arbejder med, når jeg er ude ved virksomheder. Der kommer et par eksempler, som gerne skulle opklare lidt, hvor det er jeg kan komme i spil.

Vi starter med X, en eksisterende virksomhed:

X er godt i gang med sin virksomhed. Der er nu nogle ansatte, udover X, og egentlig er der ok flow i salget. Det kommer igennem netværk, og folk, der kender virksomheden. Eller anbefaler den. Men tingene halter lidt, når det kommer til at få lavet opslag på sociale medier, og egentlig også med at få opdateret hjemmesiden. Den har faktisk stået stille i et års tid, eller -ish...

Faktisk er der sket nogle ændringer i de produkter og ydelser, virksomheden leverer, i takt med at virksomheden har udviklet sig. Det er dog det gamle, og meget det samme som der plejer at være behov for,  der sælges, men de nye produkter og ydelser får ikke så meget opmærksomhed, med mindre det påtales i samtalerne med kunderne...

Og ind kommer Lotte...

Jeg starter med en grundig gennemgang af hvad der er af produkter og ydelser i virksomheden. Og så taler vi om, hvad det egentlig er der sælger, og hvad det egentlig er, X gerne VIL sælge. Passer det sammen?

Vi kigger lidt på, hvad kunderne kender X for. Ry og rygte... Produkter. Ydelser. Og ikke mindst, serviceniveau.

Hænger det sammen med visionerne?

Og det er her, jeg ganske ofte render på et mis-match. For X har måske egentlig travlt nok, og omsætter egentlig ok... Men det er ikke her, X brænder for det, så det er faktisk blevet rent overlevelse. Rutine.. Så der er behov for at gøre noget andet, genopfinde sig selv, og finde grundstenen i det, X dømmer om, der skal leveres.

Opgave 1:

Vi skal finde tilbage til kernen. Drømmen. Få det godt beskrevet. Få kigget helt ind på det DNA, der i sin tid lå til grund for, at der blev skabt en virksomhed. Finde ind til det, der driver værket, der hvor X brænder for det X laver. For at finde det, skal der nogle timers samtaler til. Noget selvreflektion, og der skal mærkes efter.

Opgave 2:

Der skal skrives en kernehistorie. En ny strategi. En retning på, hvad kerneprodukter, værdier og grundsten, der eksisterer i virksomheden, og hvad der på sigt, skal eksistere. Retning.

Alt dette, med fokus på, hvad drømmen er, hvad formålet er, og hvad eksistensgrundlaget egentlig er for at X som ejer stadig brænder for at stå op hver dag, og ikke bare kører i hamsterhjulet.

Opgave 3:

HVORDAN kommunikeres der så med kunderne. Hvem er kunden, og er der flere målgrupper, så definerer vi i samarbejde en strategi for hver.

Opgave 4:

HVOR skal X så kommunikere den nye profil og strategi for virksomheden, og ikke mindst HVORDAN.

Ikke alle skal være alle steder. Nogle virksomheder skal ikke have profiler på sociale medier, men kun køre via hjemmeside, søgemaskiner og måske bruge email marketing. Andre behøver slet ikke en hjemmeside, men skal blot have en side på Google, og resten på sociale medier. Det kommer an på, hvor og hvordan man rammer sine kunder. Der findes et hav af muligheder, og med hovedet inde i driften af virksomheden, kan det være svært at overskue, i hvilken retning man skal. Det er faktisk kernen i, hvad jeg kan hjælpe en eksisterende virksomhed med.

 

Nu til Y

Y er en iværksætter, der nu har brugt det sidste halve eller hele år på at definere, hvad der kan startes en virksomhed på.

Y har faktisk helt styr på sin kerneydelse eller produkt. Y kan bare ikke overskue, eller gennemskue, HVORDAN det skal kommunikeres, eller HVOR, og hvilke parametre, der skal startes op på.

Y brænder for sit produkt. Og når der så skal tales om alle de muligheder der er for slagskanaler, så bliver det ret hurtigt et spørgsmål om penge, hvad er der RÅD til at lave. Så her er det så, at jeg render på et mis-match, for der bliver faktisk tit brugt alt for mange penge på, hvad ANDRE mener Y skal have.

Og ind kommer Lotte...

Jeg går i gang med samtalerne igen. Helt ind til benet.

Opgave 1:

HVAD kan Y selv. Kan Y selv få struktureret en lille strategi med at vedligeholde sin hjemmeside, hvis en sådan er nødvendig. Kan Y selv få skrevet og lagt opslag på en eller flere sider, på sociale medier? Skrevet tekster til, og få sat en effektiv email-marketing i gang ...

Og er der behov for noget af ovenstående, eller ligger det bare som en spejling i, hvad andre MENER Y skal have?

Opgave 2:

Kan Y selv få beskrevet ydelser og produkter og lave tekster? Der er mange spørgsmål om egne kompetencer, men fælles med X er, at der skal laves lidt selvreflektioner for at komme godt i mål med en god strategi. Hellere få steder repræsentativt, end for mange steder, der ikke får KÆRLIGHED!

Opgave 3:

Jeg vil hjælpe Y med at få sat en realistisk plan i værk, med økonomisk RESPEKT for, hvad der er råd til, og hvad der må komme til senere.

Jeg kan egentlig sige det kort: Keep It Simpel. Det skal være så simpelt og ligetil, at enhver kan forstå det! Kommunikationen skal kunne forstås af personer, der INTET ved, om din niche, branche eller produkt.

OG NU er det tid til at lave din markedsføring!

DET er forskellen. For det er først efter du har løst ovenstående opgaver, at du får en EFFEKTIV markedsføring og først når du ved, HVAD dine penge skal gå til, at du bør investere i SEO, AdWords, Hjemmeside, Annoncering og alt det andet, der koster! Jeg koster selvfølgelig også noget, men mon ikke, det viser sig at det er godt givet ud, så du ikke skal skyde med spredhagl i en længere periode, før du finder frem til, hvad der virker for DIG!

Men er Lotte så god til det, selv? NEJ!

Derfor er dette blogindlæg også nødvendigt, for mine ydelser er komplicerede, og ikke bare lige til at forklare på en linje.. (har jeg opdaget)

Jeg er et bragende godt eksempel på, at jeg har brug for en, som mig, til at hjælpe mig med en KIS strategi. Men for hulan altså, hvor er det svært at beskrive sig selv.... Så jeg kan SÅ godt forstå, der er et behov for mig.

Flosklerne vil ingen ende tage - mekanikerens kone ved aldrig hvilken bil hun kører på arbejde i, og om den overhovedet kan køre hjem igen.. Og jeg er nødt til at skrive et helt blogindlæg for at forklare hvad det er jeg kan!

Men sådan er det!

Jeg har for resten et online lynkursus i ovenstående,  hvor du får nogle af arbejdsredskaberne til at få styr på din egen strategi... Skal vi prøve ovenstående teorier af, for dig og din virksomhed? Så skynd dig at tilmeld dig...

 

 

 

 


strukturtoesen

Struktur-tøsen

Det er, hvad jeg kalder hende, min indre stemme, der holder mig til ilden, i forhold til min selvdisciplin i planlægning. Hvis hun ikke får opmærksomhed, så puha, ja, det ... Det har altid været en af mine udfordringer, at skulle holde styr på "mig selv og mine mange planer".

Hun er træls ind i mellem, men hun skal være der, for at jeg kan gøre det jeg gør, hver dag. Hun er min tvilling, min tro følgesvend, mit alter/ego. Hun kan være strid, når det kræves, og hun er omsorgsfuld, når jeg har brug for det. Jeg ved, hun er der af en årsag, og hvis hun begynder at være stille....så er jeg på vej i den forkerte retning, og så skal der arbejdes på at få hende tilbage igen. Ja, det er nok meget metaforisk forklaret, men ikke desto mindre en bevidst handling fra min side, at italesætte hun skal være der. Hun er en øvelse, jeg laver hver dag, og det bliver bare lidt nemmere for mig at gøre, hvis hun er metaforisk "til stede"!

Jeg har også diskussioner med mit indre. For hvis jeg ikke vil finde mig i, at der er nogen i den virkelige verden, der taler grimt til mig, hvorfor skulle jeg så finde mig i, at "mine indre stemmer" gør! Jeg har været min egen største fjende igennem mange år. Jeg var ikke god nok, til hverken det ene eller andet - faktisk var jeg jo bare en stor fiasko, hvis altså jeg skulle lytte! Men jeg blev enig med mig selv om, at det skulle jeg ikke mere. Jeg ville blive mit eget bedste heppekor, i stedet for. Min egen største fan! Så jeg begyndte at øve mig i, at ignorere de tanker, der gik på, at jeg ikke var en god nok... Og jeg øver stadig, for tvivl kan komme i mange forklædninger. Så det er noget, der skal trænes og øves, i alt evighed...Men tvivlen og stemmen, er bestemt blevet venligere...Det er nu nået et sted, hvor det er med til at gøre mig skarpere...Bedre, og mere motiveret, end før, hvor det trak mig ned.

Har du en indre stemme, der taler til dig?

Og i hvilket sprog og tone, bliver der talt?

Jeg sad med en af mine kunder forleden. Jeg havde skrevet hendes Kernehistorie ind til 12-14 linjer, og de var korte og konkrete, og fyldt med POWER. For det er hun - et ÆGTE Power house!

Hun er ekstrem bevidst om mange ting, i hendes liv, i hendes krop, og på det mentale plan. Men en lille ting, hun ind imellem glemmer at være opmærksom på, er hvordan hun egentlig taler OM sig selv, til sig selv. SER sig selv. Og når vi så taler BRANDING af hendes virksomhed, så er det faktisk ikke en bagatel, hvordan hun taler OM sig selv!

Hvis du ikke selv tror på det, fordi du tæsker dig selv mentalt, hvordan tænker du så, budskabet bliver modtaget?

Når jeg går ind i et strategisk arbejde ved en solo-selvstændig, eller en virksomhed, så kigger vi først og fremmest på, hvordan det nuværende selvbillede ser ud. (Jeg har en ret lang tjekliste over de områder, vi skal have igennem, men det her er i top 5 over de "værste syndere" og de mest kritiske punkter) I min verden, hænger branding sammen med selvbilledet hos virksomheden. Og har man overtalt sig selv til at man kun er middelmådig, ja, så er det nok også det, den er! Men det kan der arbejdes med, og det er HER jeg elsker at være.... I kompleksiteten mellem produkt og kompetencer, brand og selvopfattelse. Krydsfeltet, der skal få det hele til at gå op i en højere enhed.

Så nej, vi taler ikke kun om farver, grafik og tekst, og hvad du skal slå på i en annonce. Det er der mange der har taget meget længere uddannelser i, end mig. Men jeg tager mine menneskelige evner og uddannelser med ind i arbejdet, så vi finder helt ind til dit DNA, og finder ind til KERNEN i din forretningsmodel og produkt.

Husk, jeg holder kursus i det her. Se hvordan du kommer med på et af dem her: Kurser